At træne i hjemmet er blevet mere og mere populært, hvilket måske kan hænge sammen med at de fleste af os har en travl hverdag. For mange kan det være lettere at overskue en omgang hjemmetræning end et smut i fitnesscenteret, da det er mere fleksibelt og ikke kræver de store anstrengelser at komme i gang.

Hjemmetræning trækker over de fleste typer af træning, da det meste af al træning i princippet sagtens kan laves uden, at du behøver et medlemskab til et træningscenter. Faktisk kan du sagtens begynde på vægttræning i dit eget hjem uden at det behøver at koste dig en formue i diverse træningsudstyr . Nedenfor er samlet et par bud på, hvordan du kan komme i gang med at vægttræne derhjemme.

Træning på et stramt budget

Har du ikke mange midler til at begynde at træne med vægte derhjemme behøver det ikke stå i vejen for at du kan komme i gang med at styrketræne. Du kan faktisk let træne effektivt uden at du behøver at købe en masse udstyr.

Hvis du lige er begyndt at få øjnene op for hjemmetræning kan det være en god idé at starte med at træne med din egen kropsvægt og på den måde bruge dig selv og din krop som en slags vægtstang. Der findes et hav af øvelser, hvor du kan træne din styrke uden du behøver meget andet end eventuelt en yogamåtte.

Træn online

Ønsker du at træne din overkrop kan klassiske øvelser som armbøjninger og mavebøjninger få dig godt i gang med din træning. Derudover kan du tre din underkrop med squats og lunges. Der findes et hav af øvelser, hvor du kan træne din krop effektiv, og hvis du er i tvivl om hvilke eller hvordan du udfører dem rigtigt kan du let finde diverse guides på nettet, der kan vise dig, hvordan du udfører øvelserne korrekt, så du får mest muligt ud af din træning.

Det basale udstyr – træningselastikker

Et af de helt basale stykker af træningsgrej som du kan anskaffe dig er som nævnt en yogamåtte, som kan aflaste din krop, når du udfører styrkeøvelser på gulvet. Ønsker du at komme i gang med at træne din styrke på den billigste måde uden at du udelukkende skal træne med din egen kropsvægt kan et sæt af træningselastikker være en rigtig god investering. En af de klare fordele ved træningselastikker er at de fylder næsten ingenting og derfor nemt kan gemmes væk i en skuffe, når du ikke bruger dem.

Du behøver derfor ikke have plads til det helt store træningsudstyr for at få aktiveret dine muskler. Derudover findes der træningselastikker med forskellige styrker og belastninger, så du kan bruge elastikkerne til mange forskellige øvelser. Et sæt af forskellige træningselastikker er derfor en god investering, hvis du ønsker at komme i gang med styrketræning derhjemme.

Alsidige vægte – håndvægte med vand

Har du ikke den helt store plads til at opbevare en samling af vægte og andet træningsudstyr kan det være en god investering at købe et sæt af håndvægte, der kan fyldes med vand. Træning med håndvægte kan give dig en alsidig træning, hvor du virkelig får udfordret din styrke. Det kan dog kræve flere forskellige håndvægte med forskellig vægt, hvis du ønsker at bruge dem til mange forskellige øvelser. Det er dog muligt for dig at finde håndvægte, der kan fyldes med vand.

Dette betyder at du alt efter, hvilken belastning som du ønsker i en given øvelse, kan fylde vægtene så de er tilstrækkeligt tunge. Derudover kan du også fylde håndvægtene med sand eller lignende, hvis du ønsker at de skal være tungere. Denne type af håndvægte er smarte, da du derfor ikke behøver meget mere end et sæt og desuden er lette at transportere rundt, når du har tømt dem. Du behøver derfor hverken have meget plads eller bruge mange penge for at vægttræne derhjemme.

Udstyr som det i træningscenteret – vægtstang

Et af de helt klassiske stykker af træningsudstyr som du med garanti kender fra træningscenteret er en vægtstang. Vægtstængerne i fitnesscenteret er ofte store og tunge, men faktisk kan er det også muligt at købe lettere vægtstænger, så de bliver nemmere at have og opbevare derhjemme. Ønsker du at begynde at styrketræne derhjemme er det en oplagt idé at anskaffe sig en pumpstang, som er ligesom de normale vægtstænger, men disse vejer kun omkring 2,5 kilo.

Der findes mange forhandlere, der sælger et vægtstangssæt, hvor der medfølger et sæt af vægtskiver for under tusind kroner. Det er derfor ingen sag at komme i gang med at træne med vægte i dit eget hjem. Anskaffer du dig en vægtstang og vægte er det kun fantasien der sætter grænser for, hvilke typer af styrkeøvelser du kan lave under din hjemmetræning

Similar Posts